Tre forslag til fremtidssikre brancher

Er du usikker på, hvilken uddannelse du skal vælge, og i hvilken branche du egentlig skal arbejde, hvis du i fremtiden skal være sikker på en fast månedsløn, medarbejderfordele og firmabil?

Bare rolig – selvom robotter og maskiner i fremtiden vil indgå på det danske arbejdsmarked i langt højere grad, er det ikke ensbetydende med, at vi mennesker bliver udfaset lige foreløbigt. I denne artikel kigger vi nærmere på tre brancher, hvor du med stor sikkerhed kan forvente mange gode år på arbejdsmarkedet med et velbetalt og udfordrende job. Læs mere nedenfor, og gør overvejelser om de næste skridt i din karriere.

IT, tech og data

Måske lyder overskriften skræmmende kompleks, men er du ikke bange for bits og bytes, har du rigtig gode muligheder for at erobre et spændende job med stor sikkerhed for, at du også har noget at lave om 30 år. IT-branchen oplever i disse år generelt en hastig vækst, og hundredvis af virksomheder, som beskæftiger sig med alt fra hosting til fintech, kigger sig ikke tilbage. Virksomheden i denne branche har typisk brug for folk med forståelse for særlige IT-programmer, men de store har også andre, knap så tekniske behov – fx i relation til markedsføring, administration eller kundeservice. Vil du kunne sove trygt om natten velvidende om, at du også har et job i morgen, er dine chancer rigtig gode i en it-virksomhed.

Ingeniørbranchen

Vi er ikke de første, og sandsynligvis heller ikke de sidste, der påpeger, at Danmark i disse år tørster efter kompetente ingeniører. Det er flere gange blevet påtalt af såvel politikere som erhvervsorganisationer, og selvom folk i deres valg af uddannelser lader til at have taget budskabet til sig, viser prognoserne, at underskuddet ift. antallet af ingeniører ikke vendes i den nærmeste fremtid. Der findes et utal af forskellige uddannelser inden for ingeniørfeltet, så dine muligheder er umiddelbart mange, og afhængigt af dine interesser kan du højst sandsynligt finde et særligt felt, herunder eksempelvis bygningsingeniør, elektroingeniør og diplomingeniør.

Teknikere og maskinmestre

Er dine hænder skruet rigtigt på, og er du ikke bleg for at få olie og skidt på fingrene? Så skal du måske overveje at uddanne dig til industritekniker eller maskinmester, hvor mulighederne for fast beskæftigelse i de kommende år ser rigtig gode ud. Den teknologiske udvikling bevirker ikke blot, at maskiner og robotter, som nævnt, i højere grad end nogensinde før kommer til at understøtte den menneskelige arbejdskraft – behovet for folk til at reparere, vedligeholde og opdatere maskinerne vil som en helt naturlig følge også vokse. Et job i denne branche kræver selvfølgelig, at du ikke er tabt bag en ladvogn, når det kommer til teknologi og maskineri. Du kommer eksempelvis ikke langt, hvis du ikke ved, hvad en printplade er. Heldigvis bliver du i løbet af begge uddannelser rustet godt på til et liv på arbejdsmarkedet, hvor du sandsynligvis er en eftertragtet ressource, og selvom arbejdet er både fysisk og mentalt hårdt, kan du se frem til en overordentlig fin løn og rige muligheder for videreuddannelse og opkvalificering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *