Løvens Hule – DR1-programmet med iværksættere der søger kapital med inspiration fra canadiske Dragons Den – var en stor succes i 2015.
Over 8 episoder kunne vi følge unge virksomheder søge ”kloge penge” fra en række dygtige danske erhvervsfolk der står klar til at yde et lån til dem med de bedste og mest innovative ideer herhjemme.
DR1 synes heldigvis også at programmet var en succes og lige nu søger stationen derfor deltagere til sæson 2.
Du har mulighed for at få din virksomhed ud til hele Danmark og få penge ind i virksomheden fra dygtige mennesker. Men du skal være forberedt for at få noget ud af det. Vi kigger her på hvordan du får investering fra Løvens Hule.
Lær af sidste omgang
Et godt sted at starte er ved at købe på hvem der havde succes sidste år. Flere virksomheder fik investeringer i millionklassen både fordi deres idé var god og de havde bevist den første succes, men også fordi de var skarpe på hvad de bad om og hvordan.
- Hav lavet en god forretningsplan med blåstempling fra en revisor. Du skal være super skarp på dine tal. I 2015-versionen måtte mange iværksættere svare med et ”øhh” når de blev spurgt ind til centrale dele af deres forretningsplan. Det må ikke ske for dig.
- Vær også skarp på hvorfor du vil have et givent beløb fra de potentielle investorer. En investor kan godt lide at høre, du ikke bare vil ”have penge”, men at du vil have en præcis mængde til at gøre A, B og C.
- Vær kølig. Du må ikke blive bragt ud af balance af gode spørgsmål fra investorerne.
Få gerne en ven eller bekendt til at lege ”Djævlens Advokat” til din præsentation. Djævlens advokat spørger du om alle de svære spørgsmål. Hvis du kender dem har du også et godt forslag.
Blandt alle deltagende i 2015 fik virksomheden Firtal Web en af de største investeringer på 3 millioner blandt andet til deres mandewebshop Made4men.dk. Det gjorde de ved at have bevist succes, at være stille og rolige når de fik spørgsmål og ved at gå investorerne på klingen. Du kan se hvordan de klarede det på YouTube:
Vær skarp på din værdisætning
Når du taler med investorerne i Løvens Hule vil de gå dig på klingen i forhold til din værdisætning.
Hvis du mener at din virksomhed er en halv million kroner værd skal du også kunne forsvare hvorfor.
Hvis du ikke i passende grad kan forklare det – ud fra dine tal, forventninger, eksisterende forretning, potentiale og så videre – vil du få investering ind til en markant dårligere værdisætning.
Læs også: Nyt frisør koncept i Roskilde
Hvis du går ned i værdisætning i programmet skal du sørge for at få noget igen.
En god forhandler accepterer ikke en lavere pris. Hvis han får en lavere pris kræver han længere kredit til betalingen eller får på anden måde vundet noget igen. Hav forberedt dig på hvad du vil have for at gå ned i værdi inden du deltager i programmet.
En forhandling går i begge retninger
Når du forhandler med dine investorer i Løvens Hule skal du huske, at du sidder med noget, de gerne vil have.
Lad derfor ikke investorerne bestemme tempoet.
Hvis de vil investere til en lavere værdisætning, så kræv at de deltager i mindst et fysisk møde per kvartal.
Vil de investere mindre end du vil have, så giv dem det til en for dem dårligere værdisætning (så de får ”rabat” ved at give dig en større sum i absolutte tal).
Med god forberedelse kan Løvens Hule være en smart måde at få eksponeret din virksomhed på og få de penge ind, der tillader dig at gå til næste skridt. Forberedelsen starter lang tid før programmet optages.
Held og lykke!