Bekræftelser

Bekræftelser er en meget effektiv måde at plante positive holdninger i underbevidstheden på. Det er en meget stærk teknik, der på kort tid kan ændre dit liv.

Bekræft dig selv
Bekræftelser er at sige noget virkelig opmuntrende og positivt til dig selv, såsom

“Det jeg ønsker, findes allerede – og jeg har opnået det.”

Du danner en sætning, der appellerer til dig og derefter gentager du den igen og igen i løbet af dagen. Der er megen kraft i gentagelse, fordi du på denne måde omprogrammerer din underbevidsthed til at acceptere det bekræftelser som virkelige. Når det sker, begynder du at kalde deres indhold frem, så de bliver virkelig for dig.

Når du støder ind i en vanskelig, og du normalt ville give dig selv negative bekræftelser, bruger du nu kun positive bekræftelser. Lad os tage et eksempel:

Jens har altid følt sig usikker og nervøs, når han var sammen med andre mennesker. Han skal begynde på et nyt job, og hans indre stemme lyder derfor: “Jeg er ikke glad for at starte på jobbet, og jeg får aldrig en god kontakt til mine nye kolleger, jeg siger og gør altid de forkerte ting.

Vi kender det alle sammen ikke?

Ved hjælp fra andre indser Jens, at hans usikkerhed i forhold til andre mennesker skyldes mindreværdsfølelse. Han begynder derfor gentagne gange at sige: Jeg elsker og værdsætter mig selv. I begyndelsen protesterer hans ubevidsthed, ved for eksempel at sige: Hvordan kan jeg værdsætte mig selv, når jeg er så klodset til ting? Jeg er jo ikke noget værd. Osv. osv.

Hver gang disse negative og dårlige tanker kommer frem, så siger han: Jeg giver slip på dem, jeg værdsætter mig selv. Langsomt får de negative ord mindre og mindre betydning og hans underbevidsthed begynder stolle og roligt at acceptere de positive budskaber, og han føler sig mere værd og bliver derfor mere og mere afslappet i samvær med andre.

Du skal med andre ord bruge de bekræftelser, der føles rigtige. Sæt ord ind, der har særlig betydning for dig. På denne måde kan du gøre bekræftelserne ekstra virkningsfulde eller meningsfulde for dig, hvilket øger deres styrker.

Bekræftelser kan have mange former: du kan sige dem inde i dig selv eller sige dem højt. Der er masser af muligheder for at bekræfte sig selv; sig dem..

  • mens du kører i bil
  • mens du går en tur
  • mens du gør rent
  • eller mens du udfører andre rutineprægede opgaver

Noter dine bekræftelser ned 
Ifølge en af verdens mest kendte eksperter i personlig udvikling, er det en rigtig god idé at skrive sine bekræftelser ned. Hun skriver i sin bog Visualisering (1986) 

“Ved mange forskellige lejligheder har skrevne bekræftelser vist at fremkalde både de hurtigste og de mest tilbundsgående forandringer, jeg har oplever i mit liv”. 

Kraften opstår, fordi det skrevne ord virker så stærkt på vort sind. Vælger du denne måde, så skriv dine bekræftelser 10 eller 20 gange i træk, og tænk samtidig over hvert eneste ord du skriver.

Du kan også indtale dine bekræftelser på din diktafon på din smartphone, og lytte til dem, når det passer dig bedst, f.eks. medens du kører i bil, eller under et lille hvil midt på dagen.

Bekræftelser skal altid formuleres i nutid og ikke i fremtid. Lad som om det du bekræfter allerede findes. Sig:

“Jeg har et pragtfuldt job!”

fremfor

“Jeg vil gerne have et pragtfuldt job.”

Antallet af mulige bekræftelser er ubegrænsede. Her er nogle eksempler, som kan hjælpe dig på rette vej:

  • Jeg er en vinder
  • Jeg går fra succes til succes, fra sejr til sejr
  • Jeg er fuld af selvtillid
  • Nu gør jeg gøre de ting, som jeg ikke tidligere har turde gøre
  • Jeg tør sige min mening, også i en større forsamling
  • I dag er en vidunderlig dag
  • Min nye verden er et spejlbillede af mine nye tankebaner
  • Jeg, Jens, er fantastisk
  • Jeg er entusiastisk og overbevisende i min argumentation
  • Jeg en værdiful arbejdskraft
  • Jeg nyder at være god til at kommunikere
  • Jeg har ansvaret for min skæbne
  • Jeg bygger selv mit liv
  • Jeg tror på, at jeg når mit mål
  • Jeg elsker min fantasi, og jeg har tillid til den
  • Jeg tjener masser af penge
  • Mine drømme bliver til virkelighed
  • Jeg gør drømme til virkelighed
  • Mine tanker er positive og venlige
  • Når jeg hjælper andre til at vinde, vinder jeg også selv
  • Jeg elsker mig selv 100%
  • Jeg er dygtig til mit arbejde
  • Der er altid virksomheder, som har brug for det, jeg kan tilbyde
  • Jeg er opmærksom på mine muligheder og jeg udnytter dem godt.
  • Jeg skaber det jeg ønsker, uden at anstrenge mig
  • Jeg ved, hvad jeg er værd
  • Jeg respekterer mit værd
  • Folk værdsætter og respekterer mit arbejde
  • Jeg yder altid mit bedste
  • Jeg er engageret i mit liv
  • Jeg kan få det, jeg ønsker
  • Jeg værdsætter mig selv
  • Jeg et enestående menneske
  • Jeg tjener mange penge på det arbejde, der interesserer mig
  • Jeg er fuld af styrke og selvtillid
  • Jeg er lykkelig og jeg er glad for at leve
  • Denne dag er den bedste dag i mit liv
  • Jeg har et medfødt skrivetalent.
  • Jeg formulerer mig let og ubesværet
  • Jeg har medfødte talegaver
  • Jeg elsker og værdsætter mig selv
  • Jeg er værd at elske
  • Jeg er dynamisk og udadvendt
  • Jeg er herre over mit eget liv
  • Jeg har udstråling
  • Der kommet altid flere penge ind til mig, end der går ud

Prøv, mens du siger bekræftelserne, et øjeblik at glemme al din eventuelle tvivl eller mistro, og oparbejd en følelse af at det, du ønsker, er både virkeligt og muligt.

Bekræftelserne er virkningsfulde i sig selv, men bruges de sammen med visualisering, kan de skabe fantastiske forandringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *