Alternativ jobansøgning: 3 metoder, du ikke har prøvet før

Når du sender en ansøgning til et job, der er slået op, gør du i realiteten bare det samme som alle andre.

Ved at gøre det samme som alle andre, er der stor risiko for at du ender i bunken med afslag – ofte vil din potentielle arbejdsgiver slet ikke nå at læse din ansøgning, fordi han har fået sendt så mange.

Hvad kan du gøre ved dette?

Søge på en anden måde end du plejer!

Esome.dk kommer her med 3 alternative forslag til, hvordan du skal sende din næste ansøgning. Tipsne er skrevet i samarbejde med portalen Kurserforledige.dk, der hjælper dig med at danne dig et overblik over opkvalificeringsmuligheder som ledig.

Facebook-annoncer

advertise facebook

Første tip er særligt godt, fordi det lader dig søge andet end opslåede jobs. Her henvender du dig direkte til potentielle arbejdsgivere og gør opmærksom på dig selv. Du kan altid få et job, hvis du kan godtgøre overfor din potentielle arbejdsgiver, at han kommer til at tjene mere på dig, end han kommer til at betale dig i løn.

Med Facebook har du mulighed for at målrette en given jobfunktion som eksempelvis ”Ejendomsmægler”, hvis du selv søger arbejde som ejendomsmægler. Du kan også lede efter ”Advokat, Partner”, hvis du gerne vil søge arbejde som advokat.

Du bliver nu vist i en annonce direkte i nyhedsstrømmen hos de pågældende personer.

Dét er da initiativ.

YouTube-video som ansøgning

En travl arbejdsgiver har ikke tid til at læse 100 forskellige ansøgninger igennem. Han skimmer dem i stedet og danner sig et grundlæggende overblik over sine muligheder.

I stedet for at være en i bunken, kan du være den eneste med en videoansøgning. Med din telefon har du optaget en ansøgning, hvor du på under 5 minutter fortæller om dig selv, hvorfor arbejdsgiveren skal kalde dig til samtale, og hvordan du har mulighed for at skabe værdi til virksomheden.

Vi mennesker kan godt lide at læne os tilbage og få information serveret. Dét er hvad video leverer. Derfor er videoansøgninger også et spændende, om end uudforsket område, du med fordel kan benytte dig af til især opslåede jobs.

Gratis arbejde i en måned

sundhed på arbejdet

En god måde at komme i kontakt med nye mennesker – og potentielle arbejdsgivere – på er med gratis arbejde. Med et moderne fagterm hedder dette en praktikperiode.

Du tilbyder at arbejde gratis i et par uger til en måned for på denne måned at vise, hvad du kan. Hvis du er på dagpenge, har du mulighed for fortsat at få disse dagpenge udbetalt, selvom du arbejder gratis. Vær dog opmærksom på, at du ikke optjener ny dagpengeret ved at arbejde gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *