3 iværksættere giver tips til at starte din egen virksomhed

Hvad hvis det rette for dig ikke er at finde et job – men i stedet at skabe det selv?

Vi får flere og flere iværksættere i Danmark. En af forklaringerne er, det er nemmere end nogensinde før at starte en virksomhed med internettet. Hvis du fx kan tilbyde tekstforfatteri, grafisk design eller korrekturlæsning er dine kunder ikke meget mere end et par klik og et par skærmbillede med.

En anden del af forklaringen er mediernes nylige fokus på iværksætteri. Især DR1-serien ”Løvens Hule” får meget af æren for, at iværksætteri lige nu fylder meget i det danske mediebillede.

Vi har fået 3 iværksættere til at komme med et par gode tips til personer, der overvejer at droppe rotteræset for at finde et nyt job med en tilværelse som selvstændig (og ja – de anbefaler det alle tre uden forbehold!):

Christian: Start tidligt og sælg noget

evermart

Christian Sodermann ejer Evermart.dk. Evermart sælger forbrugerelektronik og har hjemme i Risskov nord for Aarhus. Det er fx her, du kan købe dit gopro tilbehør, hvis du lige som lidt skal på skiferie.

Jeg vil anbefale alle at starte så tidligt som muligt.

Som iværksætter kommer du til at lave fejl. Med tiden nok en del af dem. Jo tidligere du kommer i gang, des mindre kommer de fejl til at betyde. Du lærer hurtigere hvad det vil sige at have og drive en sund forretning. Med den vide vil du også hurtigere få succes.

Du læser tit, at de mest succesfulde iværksættere har flere virksomheder bag sig. Det er de færreste, der starter én virksomhed og så bare rammer den lige i r*ven. Ved at starte tidligt kommer du hurtigere til det punkt, hvor din forretning har udviklet sig til noget stort og spændende.

Emil: Fokuser på kundeservice

ihero

Emil driver virksomheden iHero.dk, der tilbyder iPhone- og iPadreparation bl.a. i Aarhus, Silkeborg og Herning. Flere butikker er under opsejling.

Det koster penge at få en kunde i din butik. Derfor skal du også beskytte kunden, så han eller hun også kommer igen en anden gang. Har du kun dine kunder en gang udvikler din forretning sig aldrig til at blive noget rigtigt spændende.

Derfor fokuserer vi i iHero.dk på kundeservice som noget helligt. Alle skal have en god oplevelse, når de overlader deres iPad eller deres iPhone til os. Så anbefaler de os og kommer selv igen. Anbefalinger fra andre vil altid være den billigste markedsføring, du kan få.

Lars: Find ud af hvad der skræmmer og håndter det først

Lars hjælper virksomheder med at få succes med de sociale medier og arbejder herudover med rejsebloggen Billigeflybilletter4u.dk.

De fleste kan godt lide den grundlæggende tanke om iværksætteri. Du høster frugterne af dit arbejde og du er din egen chef. Men hvorfor er alle danskere så ikke iværksættere, når det kommer til stykket?

Det er fordi, der er et eller flere elementer af iværksætteriet, der skræmmer os.

Jeg vil anbefale alle at finde ud af præcis hvad det er, der skræmmer dem. Hvad er det, der holder dem fra i morgen at sige op og starte på deres egen virksomhed?

Er det frygt for økonomien? Så få fat i en revisor med det samme til at sætte et budget sammen, så du kan få sikkerhed for denne del.

Måske er du bange for om din idé er god nok? Bed folk om at købe den allerede nu. Bed dem ikke om en vurdering, for de vil gerne gøre dig glad og sige, den er god. Men bed dem om at købe. Hvis de køber dit produkt allerede inden du har udviklet det og inden du har en virksomhed, så har du fat i noget, der virker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *