Dennis har solgt 90.000 km garn på nettet, men aldrig prøvet at strikke

Disruption styrer og Dennis Drejer er et godt eksempel på, at man ikke nødvendigvis behøver at vide noget om en bestemt branche, for at kunne få succes inden for den. Har du styr på digital teknologi og de markedsføringskræfter, der hersker på nettet, kan du disrupte langt de fleste brancher.

For to år siden havde Dennis Drejer aldrig så meget som tænkt på et garnnøgle. Han var netop stoppet som it-chef hos cykelpartner.dk, som han havde været med til at bygge op fra starten. Her havde han arbejdet i 6 år og de første 4 år havde han ikke en gang ejet en cykel.

Nu ville han starte sit eget. Med fra sit gamle job havde han en stor viden om teknikken bag en webshop og hvordan man sælger og markedsfører produkter på nettet – og så en stærk tro på, at produktet er ligegyldigt, når bare man ved, hvordan man får webshoppen gjort kendt på nettet og lokket kunderne til.

Hans nye iværksættereventyr kom til at hedde Rito.dk og skulle sælge garn.

Garn – et overraskende valg!

At han lige kastede sig over garn var lidt af en tilfældighed. Men valget var perfekt. For traditionelt blev garn solgt fra lokale hobbyforretninger, der dog var på stærk retur – især i Udkantsdanmark. Det betød, at kunderne fik længere til den nærmeste butik.

Derfor var de lette at få til at skifte køreturen til storbyen ud med en tur på internettet, hvor de kunne shoppe garn hjemmefra i ro og mag – og så tilmed fik garnet sendt hjem i løbet af en dags tid eller to. Det endskønt den primære kundegruppe oftest er kvinder på 55 år og opefter, der strikker eller hækler til deres børnebørn. Det er ikke en aldersgruppe, man normalt forventer er særlig websavvy, men det skulle vise sig at være helt forkert.

For når det kom til at handle garn var de meget mere klar end man skulle tro! Allerede 25 dage efter lanceringen, rundede Rito ordre nummer 100. Kunderne var som forventet oftest oppe i alderen og flere af dem var tilmed over 80 år og handlede for første gang på nettet hos Rito.dk. De købte varer så forskellige som Hooked garn til strikkeopskrifter.

Senere er den yngre generation også kommet til. For parallelt med lanceringen af Rito.dk, har hækling og strikning fået en revival hos de unge førstegangsfødende, der gerne vil give deres barn noget unikt og hjemmelavet, som de selv kender kvaliteten af.

En nem branche at disrupte

Granbranchen viste sig at være en nem branche at disrupte. For selv om mange fysiske garnbutikker også har en webshop, er udvalget sjældent så bredt som hos Rito.dk. Samtidig er priserne er væsentligt højere, fordi indtægterne fra webshoppen skal være med til at dække udgifterne til den fysiske butik. Endelig er forsendelsesomkostningerne oftest høje, fordi de færreste garnbutikker sælger nok til at få de gode rabatter hos Post Nord og de andre transportfirmaer.

Rito.dk har alle former og mærker af garn på lager og de mange daglige ordrer ekspederes fra firmaets lager i Skive. Den store ordremængde betyder endvidere, at firmaet kan købe ind til langt bedre priser end de små garnbutikker og at de kan sende varerne væsentlig billigere. Samtidig tilbyder de hurtigere ekspedition, lang returret, betaling med alle korttyper og mulighed for at betale med både MobilePay og ViaBill.

Hvad er disruption?

Disruption går ud på at benytte moderne, digital teknologi til at gentænke og omdefinere salgskanaler, markedsføring og organisering inden for traditionelle brancher. Gode eksempler er digitalkameraet, der lagde film-giganten Kodak i graven og Skype, der gjorde langdistancetelefoni gratis ved at bruge internettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *