Markedsoversigt: Billige mobiltelefoner

På jagt efter en billig mobiltelefon? I så fald er du landet det rette sted. Vi ser nærmere på nogle af markedets billigste mobiltelefoner, som stadig er velfungerende og ikke mindst et eventuelt køb værd.

Det er ikke altid let at få råd til den nyeste Samsung Galaxy eller iPhone. Af den grund er der et stort marked for billige mobiltelefoner. På enkelte sider kan man eksempelvis få et overblik over de top 30 billigste mobiltelefoner og nogle gange endda top 50 eller top 100. Det gør det lettere at vælge, når ellers man har brug for at finde en billig mobil.

De helt billige mobiltelefoner

De allerbilligste mobiler på markedet koster næsten ingenting. I skrivende stund kan du få en Swisstone mobil til under 200 kr., og visse modeller fra Nokia og Doro ligger kun en lille smule over det prisniveau.

Her er der naturligvis testogel ikke tale om smartphones, men derimod telefoner med knapper. Det er selvfølgelig ikke nær så moderne, og det giver ikke specielt mange funktioner, men du kan dog gøre de primære ting, som en mobiltelefon skal kunne – nemlig at ringe og skrive. Nogle forbrugere foretrækker faktisk denne type mobil. Måske på grund af nostalgi, men oftere fordi de simpelthen har lettere ved at bruge dem, når der er almindelige knapper frem for touchscreen.

Disse telefoner er billige, hvilket er den helt store fordel. Men hvad hvis du havde en smartphone i tankerne?

Billige smartphones

Smartphones behøver nemlig heller ikke at være dyre. Faktisk er det muligt at få en udmærket mobil med touchscreen for under 1.000 kr. Motorolas telefoner ligger nemlig lige under denne pris, og her har du altså mulighed for at få en telefon, der stadig ser moderne ud – og som kan lidt mere. Bevares, en billig smartphone vil aldrig kunne matche branchens bedste modeller, men de kan ofte være ganske fine, hvis du blot har brug for en solid telefon med kamera, internet, applikationer og standardfunktioner.

Andre billige mærker, udover Motorola, er Huawei og Alcatel. Sony har også et par prisvenlige modeller, hvorfor det bestemt ikke er svært at finde en billig mobiltelefon produceret af et forholdsvis kendt mærke.

Betaler det sig med en billig mobil?

Det kommer helt og holdent an på dine egne behov. Hvis du blot skal skrive SMS’er og foretage almindelige telefonopkald, så er en billig telefon rigtig fornuftig at benytte.

Men hvis du har brug for en mobil med et skarpt kamera, med masser af plads og med et hav af specielle funktioner, så skal man naturligvis betale lidt mere. En god mellemvej er at finde en billig smartphone, som har et par fine funktioner, men som stadig ikke tømmer tegnebogen.

En anden god idé er altid at finde lister over mobiltelefoner og eventuelt sortere via pris og anmeldelser. På den måde bliver det muligt at få et overblik. En kombination af billig pris + gode anmeldelser er som regel et godt tegn på, at mobilen er et køb værd.

Alternativt er det en mulighed at købe en brugt smartphone. Her er det nogle gange muligt at få en avanceret mobil til billige penge – såfremt man ellers kan leve med, at den tidligere er blevet benyttet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *