Et par ord til lederens kone – Ja dig!

Bag hver en succesfuld mand står en kvinde og skattevæsnet, siger man. Nu lader vi skattevæsenet ligge i denne omgang, men til kvinden vil vi gerne sige et par alvorlige ord.

Imens du læser dette, skal du lige sætte dig ned i ro og fred. Tænk over, hvad vi fortæller, og afgør så om, du er med eller ej. Din mand er ved at beslutte sig til, at blive til noget her i livet. For at realisere sine planer, trænger han til din hjælp. Ja din hjælp!

Når han har realiseret sine planer succesfuldt, går du ind til en spændende, morsom, interessant og rig tilstedeværelse, at selv din vildeste fantasi ikke kan forudse, hvad der vil ske med dig og omkring dig.

Du vil komme til at bo i et drømmehjem.
Du vil få en levestandard, du altid har drømt om.
Du vil få en omgangskreds, der vil give dit liv en ny dimension.
Du vil komme på rejser rundt i hele verden.
Du vil komme til at bo på luksushoteller, spise på luksus restauranter, flyve første klasse, svømme ved Waikikis herlige strande og mange flere ting.

Vil du høre mere?

Du vil komme til at handle i Hongkong, slikke solskin på Bali, kikke på perler i Mikimotos forretninger i Japan, besøge de flydende markeder i Thailand, danse på Savoy i London, sidde på første række på Lido i Paris, fotografere løver og elefanter i hundredvis i Kenya, gå hånd i gånd med din mand på de ensomme strande på øen Mauritius i Det Indiske Ocean, du vil komme til premiere på Broadway i New York, spadsere rundt i Universal filmstudierne i Hollywood, kigge på pyramider i Egypten og Mexico, flyve over det fantastiske Grand Canyon i USA, og du vil genopleve din brudenat ved Niagra Falls på grænsen mellem Canada og USA.

Vil du høre mere?

Hvad med Grønlands rene luft? Hvad med Australiens fantastiske Gold Coast med luksushotellerne? Og en koncert i operahuset i Sydney? Hvad med en flyvetur ned over Sydpolen og høre piloten sige – “Nu er vi over Sydpolen, hvor vi end flyver herfra, flyver vi mod nord. Hvad med en yndig hus i Provence? Hvad med karneval i Rio, og en lille tur op til Inkaernes rige? Hvad med verdens 15 bedste hoteller? Jeg kan garantere dig, at de er dejlige, 1. Oriental Bankkok, 2. The Madarin, Hongkong, 3. Okura, Tokyo, 4. ShangriLa, Singapore, 5. Ritz, Paris, 6. Dolder Grand Hotel Zürich, 7. The Peninsula, Hongkong, 8. Ritz, Madrid, 9. President Geneve, 10. Claridge, London, 11. The Hotel Carlyle, New York, 12. Four Seasos Hotel, Washington DC, 13. The Manila Hotel, Manila, 14. Four Seasons Hotel, Toronto, 15. Hotel Hassler, Rom.

Alle disse hoteller og alt, hvad der betyder, ligger indenfor rækkevidde, hvis din mand får realiseret sig selv og sine muligheder. Og samtidig får lejlighed til at lade dig få realiseret nogle af dine muligheder.

Er du rigtig klar over, hvor priviligeret du er ved at have en mand, der har alle mulighederne i sig? Og hvis du er enig med mig i, at man lige så godt kan læne sig tilbage i stolen og nyde turen gennem livet, hvorfor så ikke hjælpe ham af alt din magt, for at i sammen kan opnå alle de materielle goder, der gør livet festligere, fornøjeligere og mere rigt, hvis man selv vil.

Jeg har været både rig og fattig. Tro mig, det er bedt at være rig.

Vi danskere er desværre meget misundelige. Visne politikere med falmende ungdomsdrømme, de aldrig nåede helt at få prakket danskerne på, er skyld i det. Vi skal alle være lige, gå i samme tøj, køre i samme bil, tro og tænke det samme, læse samme avis og se de samme talentløse TV-programmer i verdens mest idiotiske udnyttede medie.

Ja vi skal alle være lige… BLADR!

Næ, nu har du og din mand chancen. Til at voksne ovenud af hele ved hans evner og energi og DIN STØTTE!

Hvad er det du skal gøre? Hjælp ham i hans slidsomme udmarvende arbejde i at erobre en plads på toppen. Hvile er det, han mest trænger til, når han kommer hjem til dig. Da du hjalp ham i at udarbejde jeres personlige marketingsplan, indeholdte den intet om hans hvile. Og dog er hvilen og afslapningen af enorm betydning for jeres succes. JERES SUCCES, ikke?

Hvile… Prøv og se om du kan sikre ham mest mulig hvile, når han kommer hjem. Det betyder ikke, at han skal sidde med en avis foran idiotkassen med benene oppe på en stol og en bajer indenfor rækkevidde. Det er den sikre vej mod en intellektuel og legemelig død.

Lyt til ham, når han fortæller om dagens bedrifter. Hvis han intet fortæller, er det ikke fordi, han har tilbragt dagen med sin sekretær og snakket om noget, som du ikke må vide. Hans problemer hænger ham sikkert langt ud af halsen, og hvis han skal fortælle dig om dem, skal han helt tilbage til oldtiden, for at du kan fatte det hele, og det order han ikke, og derfor siger han ingenting.

Når han sidder og stirrer ud i luften uden at sige noget, er det ikke fordi han hader dig og børnene, så er det, fordi hans hjerne fortsat arbejder med vigtige problemer, hvis løsningen måske øve indflydelse på hundreder af mennesker daglige verden.

Mad og drikke er af afgørende betydning for jeres helbred og fælles fremtid. Lav hellere stegt flæsk med persillesovs eller risengrød, frikadeller og stegt sild end noget, der ligner eksperimenter fra 4 forskellig kogebøger.

Motion er helt nødvendig for ham Tilbyd at løbe med ham. Eller gå, mens han løber rundt efter dig. Tennis, golf, squash, badminton, cykling er midler der for ham til at slappe af både legemligt og åndeligt. Det er meget ensomt at løbe rundt i en park uden en makker, og du er jo hans makker i livet ikke?

Kærlighed er det største og bedste lægemiddel i verden. Hvis han føler, at du er med ham i det hele, uden at være en klods om benet på ham i de situationer, hvor det kunne være fristende, vil du altid have hans kærlighed. Ros ham, ikke uhæmmet, selv om han fortæller dig, at han har klaret det ene og det andet problem på arbejdet. Han glemmer at fortælle dig om nederlagene, og derfor får du let et skævt billede af hans evner.

Glem ikke den legemelige kærlighed. Uden den får den dybe, åndelige kærlighed ikke sin naturlige udløsning. Han han kommer i seng, vis ham da, at en halvtræt mand er bedre end ingen mand, hvis ham, at du tænger til ham vis ham hvilken fri, naturlig fasincerende kvinde det er, han har gifte sig med.

Men vigtigt af alt. Hold hans hånd hvert minut, han trænger til dig.

Hvis du er hos ham, når han trænger til dig, vil han trænge til dig altid. Hvis du får ham til at føle sig som en mand, vil han søge kvinden i dig på en måde, du aldrig vil glemme. Du har nøglen til jeres lykke, som kan virkeliggøres gennem en sucessfuld karriere for din mand.

Pas på hans påklædning. Sørg for, at alle de praktiske ting, der betyder så meget for en mand, og som han aldrig vil takke dig for, er i orden.

Den bedste forsikring han kan tegne er, en ægte hustrus ubegrænsede kærlighed.

Den kvinde, der samtidig kan være hustru, mor, elskerinde, kok, kammerat og tjener plus alle de øvrige ting, vanskelige små drenge med voksne mænds drømme synes om, hun vil få et liv uden sidestykke. Ikke alene med slid, men med gyldne øjeblikke af den slags, der giver livet den smukkeste, baggrund man kan tænke sig.

En hustru kan føre en mand med middelmådig talent frem til samfundets højeste stillinger. Og en hustru kan ødelægge en talentfuld mands liv.

Nu har du chancen for at være med til at kreere en vinder… Næ to vindere. Din mand og dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *